Høtyve eller politistat

Her kommer noget så usædvanligt som en fornuftig, socialt bevidst TED-talk af en plutokrat, som åbent indrømmer at han er det:
http://www.ted.com/talks/nick_hanauer_beware_fellow_plutocrats_the_pitchforks_are_coming

Man kan selvfølgelig vælge at rase over, at Nick Hanauer er så svinsk, uretfærdigt rig, som han selv påpeger - for kunne han så ikke bare forære sine penge bort til de trængende måske? Så ville han ikke behøve at stå dér og beklage den destruktive udvikling. Men sådan ser jeg nu ikke på det. Han er en af de stemmer i tiden, som siger, hvad er absolut nødvendigt bliver sagt. Jeg kan f.eks. godt lide den herre, fordi han bekendtgør at han faktisk overhovedet ikke er noget specielt - en middelmådig studerende og ikke specielt arbejdsom. Han siger åbent at ingen af ham og hans plutokrat-venner i VIRKELIGHEDEN er specielt uundværlige eller uerstattelige mennesker (indispensable) - og at intet af det de har skabt, ville have været muligt uden adgang til de ressourcer, samfundet stiller til rådighed ( = infrastruktur og uddannet arbejdskraft) finansieret af den samlede befolkning. Og mange, mange andre end dem, kunne have gjort det samme, hvis de var blevet givet de samme forudsætninger. Det er en lettelse, at en stinkende rig fyr stiller sig op og indrømmer, at de 0,1%  IKKE er unikke talenter, hvis plads ingen andre kunne fylde ud. De er privilegerede og heldige. Tak for den indrømmelse! For nu har vi i årtier fået tudet ørerne fulde af, at almindelige borgere er nærmest værdiløse og udskiftelige - mens de mest velstillede er unikke genier, uden hvem samfundet ikke ville udvikle sig.

Som Hanauer påpeger, er der ingen eksempler i historien på, at ekstremt ulige samfund i længden har kunnet opretholde stabilitet. Stor ulighed fører i længden til enten høtyve (d.v.s. de undertrykte massers angreb på eliten) eller politistat (der ved rå magtanvendelse beskytter den 0,1% og tvinger masserne til at leve med elendigheden). Det eneste jeg synes, at Nick Hanauer glemmer at tage højde for er, at politistaten er et endog meget sandsynligt alternativ som plutokraterne ovenikøbet kunne tænkes fandt attraktivt. Ja, i tilfældet USA kan man spørge, om man ikke allerede er dér! Underklassen og politiet ligger i en konstant krig med hinanden og Amerika er så vidt jeg ved, det land, hvor den højeste procentdel af befolkningen befinder sig bag tremmer (undtaget Nordkoreas arbejdslejre). Det er en myte at USA er »frihedens land«. Og når jeg ser den hjemlige udvikling, hvor kontrollen med borgerne bare intensiveres og intensiveres - imens erhvervslivet - og de 0,1% - nyder godt af et igennem årtier dereguleret pengesystem.... hvad skal man så mene om Danmark som »en fri stat«. Hvad skal man f.eks. mene om Danmark som »en fri stat«, når man har genindført forne tiders ydmygende tvangsarbejde til arbejdsløse. Gå ind på  Anne Rosengårds Facebookside og læs hendes beretninger om at være i (ud)nyttejob - dette helt parallelt med at hun ryger i den sociale massegrav og må gå fra hus og hjem. Uretfærdigheden er så tyk at man kan skære i den. Det er jo ren middelalder. Det danske samfund har udviklet sig i en tydeligt meget autoritær retning, hvor erhvervslivet/arbejdsmarkedet med staten som forlænget arm tillades at sætte sig på borgerne og tiltage sig retten til at bestemme over deres udvikling fra vugge til grav. Allerede i børnehave og vuggestue skal små nye borgere geares til fremtiden på arbejdsmarkedet. Man insisterer på at inficere deresbarndom med ideologi og afretning. Deres udvikling tilhører ikke dem selv - den tilhører erhvervslivet. Lige som forskningen og undervisningen på de højere læreranstalter også tilhører erhvervslivet. Iøvrigt med et dramatisk fald i niveau til følge.

Hvis Nick Hanauer er bange for høtyvene, så er jeg det for politistaten!