Everyday Sexism og den totalitære debat

- »RACIST!? Hvorfor sagde du ingenting om det, da vi sås?«

- »Jeg glemte at tænke på det«, forklarer jeg hændervridende min veninde.

- »Men RACIST!? Hvordan Fanden kunne du få skyld for at være racist? Hvad har du nu lavet?«

Den 27. august blev jeg ekskluderet fra everydaysexism-siden for racisme og krænkelse af gruppens safe space. Det er helt klart ikke den bedste dag i ens liv, hvor de nærmeste ideologiske fæller beslutter sig for at ekskludere en for racisme. I det hele taget er det vel ellers ganske sjældent, at man ser stærk racisme side om side med bekendelse til feminismen. ... Her i Danmark i hvert fald. For jeg har fundet ud af at jeg har lidelsesfæller i USA (alle kæmpemæssige forskelle ufortalt). Her er verdenskendte populærkulturelle feminister som Caitlin Moran, Lena Dunham og John Green under hård beskydning fra det feministiske miljø for alt fra heteronormativitet over brug af »the t-slur« (benyttelse af slang for transseksuelle) til udnyttelse af »white privilege« (fraværet af farvede i Dunhams »Girls«) - med meget mere.

- »Sig det. HVORDAN kunne du blive smidt ud for racisme?«, insisterede min veninde.

- »Racisme OG krænkelse af gruppens safe space«, præciserede jeg spagt.

- »Okay, men hvad er »safe space« så for noget - og hvordan har du krænket det? Man KAN da heller ikke lade dig uden opsyn i to minutter uden at du kommer galt afsted.

- »Mjaaa, det er også lidt svært at forklare«, svarede jeg og rømmede mig. »Altså... det begyndte med, at jeg lagde et opslag ud på everydaysexism-siden, der handlede om en ung kvinde på 20 år, som jeg kender. Hun havde lige oplevet at hendes læge afviste at se på hende af »moralske« årsager, da hun henvendte sig med pludseligt opståede underlivssmerter. Den unge kvindes forældre forventede desuden, at hun var jomfru, indtil hun blev gift. Hun skjulte for dem, at hun havde en kæreste, men hun var konstant bekymret for den pris, forældrene kunne komme til at betale i nærmiljøet, hvis det kom frem, at deres ugifte datter havde et kærlighedsliv. Yderligere frygtede hun at hendes læge kunne finde på at videregive oplysninger til forældrene. Den unge kvinde nåede at blive så syg, at hun til sidst måtte køres på hospitalet med ambulance. Jeg var meget forarget over alliancerne imod den unge kvinde: 1) Nærmiljøets sociale kontrol, 2) lægen som informer og indpisker af seksualmoral, 3) forældrenes krav om jomfruelighed. Det var da virkelig patriarkalsk kvindeundertrykkelse, tænkte jeg og derfor relevant for everydaysexism-siden«.

- »Nå ja, det er det vel også, men hvad skete der?«, skyndede min veninde utålmodigt på mig.

-»Jo, men der var det ved det, at den unge kvinde og lægen begge havde indvandrerbaggrund....«

- »Ja, ja, men det er vel heller ikke forbudt, er det?«, spurgte min veninde stadig utålmodigt.

- »Nej, selvfølgelig er det ikke forbudt«, svarede jeg. »Men jeg SKREV det. At de havde indvandrerbaggrund. Først skete der heller ikke noget usædvanligt. Debattører bød ind på opslaget på sædvanlig vis med enten empatiske eller analyserende/handlingsorienterede kommentarer. Men efter lidt tid kom nogle debattører på banen, som ændrede trådens emne fra at handle om den unge kvinde til i stedet at handle om min sprogbrug. Disse debattører kunne ikke se, hvad det havde med historien at gøre, at den unge kvinde og lægen havde indvandrerbaggrund. Og derfor burde jeg ikke have nævnt det. Så vidt jeg har forstået, ser man helst ikke at ordet »indvandrerbaggrund« overhovedet tages i anvendelse, fordi man anser, at det er en del af en racistisk forfølgelse af muslimer«.

- »Gud bevares«, sagde min veninde. »Er der da mange der lægger historier ind om sexisme i indvandrermiljøer«?

- »Nej, overhovedet ikke«, svarede jeg. »Det er ikke et forum, hvor jeg oplever at der specielt bliver fremsat frustrationer over sexisme i indvandrermiljøer. Tværtimod faktisk. Imens jeg kom på sitet observerede jeg ikke et eneste opslag med det fokus. På den måde ser everydaysexism-siden nærmere ud til at være et forum, hvor primært hvide kvinder diskuterer deres erfaringer med sexisme i en overvejende hvid hovedkultur. Så der er i hvert fald ikke tale om, at mit opslag bidrog til en eller anden urimelig fokus på indvandrermiljøer som specielt sexistiske steder... Jo, jeg kan huske, at der var ét opslag, der handlede om, at en (hvid) kvinde havde set en (sort) kvinde blive generet med sit udseende i nattelivet af en anden (hvid) kvinde - og var kommet den sorte kvinde til undsætning. I denne tråd dukkede der også hurtigt nogle debattører op, som ikke kunne se, at det havde noget med sagen at gøre, at kvinden var »sort« og gerne så ordet fjernet. Den opfordring efterkom opslagets forfatter omgående og undskyldte mange gange og takkede for at være blevet gjort opmærksom. Jeg tror det var den type adfærd, de havde forventet af mig. Man undskylder og underkaster sig og alle er glade...«

- »Hallo, nu fatter jeg ikke en bjælde: Det er primært hvide kvinders erfaringer med sexisme i en hvid hovedkultur, der postes derinde, siger du. Det er da fuldstændig mærkeligt for sådan et sted, der lægger så meget vægt på ikke at være racistisk. Skal kvinder med indvandrerbaggrund ikke også støttes - eller betyder det, at der bare ikke er erfaringer med sexisme i indvandrermiljøer?«.

- »Det kan jeg jo ikke sige. Jeg kan bare sige, at den erfaring med sexisme i et indvandrermiljø, som jeg delte på siden, endte med at blive forkastet. Nogle beskyldte mig endda for at være upålidelig. Kunne man overhovedet tro på, hvad jeg skrev?«.

- »Man brød sig måske ikke om, at du skrev om en anden persons oplevelse med sexisme?«

- »Det tror jeg da, at du kunne have ret i. Men sagen er bare, at adskillige opslag på sitet handler om at have bevidnet andres kvindeundertrykkelse uden at dette er blevet problematiseret«.

- »Men hvad gjorde du så«, insisterede min veninde. »Sagde du undskyld?«

- »Nej, gu sagde jeg da ikke undskyld«, grinede jeg. »Jeg blev altså nærmest forarget over at nogen virkelig ville beskylde mit opslag for at være racistisk.... Fordi der stod »indvandrerbaggrund«. Jeg syntes, at det var det værste pjat. Oprigtigt talt. Jeg mener... man kan nu engang ikke komme udenom, at der altid i enhver sammenhæng vil eksistere en hovedkultur. Og det er i så henseende umuligt at nægte, at vi jo lever i en hvid, heteroseksuel hovedkultur. En hovedkultur, der også fortjener kritik. Men det faktum at der EKSISTERER en hovedkultur er ikke i sig selv illegitimt. Det vil der altid gøre. Der skal bare være plads til minoriteterne, de skal have samme rettigheder som majoriteten og respekteres på lige fod. Man kan desuden godt ønske at kritisere hovedkulturen for dens eventuelle chauvinistiske træk i forhold til kategoriseringer af køn og race. Ja det mener jeg faktisk bør ske. Men man kan ikke forbyde mennesker selve det at orientere sig i forhold til deres omverden ved hjælp af kategorier. I denne forstand er vi alle chauvinister, høj som lav. Kategorisering af omgivelserne er grundlæggende en måde at uddrage essens af sine livserfaringer på. Hvis man vil forbyde mennesker det, forbyder man dem at tænke. Man kan ikke med rimelighed bede mig om at afholde mig fra at dele mine omgivelser op i kategorier. For det gør alle mennesker hele tiden. Men hvilken kategori ville have været legitim at bruge, hvis »indvandrerbaggrund« ikke var legitimt? Og her kunne jeg kun få øje på »ingen«. Og hvis det passer, er det jo en form for undertrykkelse af overhovedet at benævne bestemte former for virkelighed...«

- »Okay, okay - I see trouble comming up. Spyt så ud: Hvad GJORDE du?«

- »På det tidspunkt havde jeg ikke set opslaget med den hvide kvinde, der kom en sort til hjælp endnu, så jeg vidste ikke, hvor højt de går op i ydmyghed og bodsgang inde på sitet. Jeg tror faktisk nok, at det er en kultur, de har importeret fra den amerikanske tumblr-feminisme: Når man bliver »called out« - som det hedder overthere - for sexisme eller racisme eller homofobi eller transfobi eller abelisme ( = praleri med egen kropslig formåen med den hensigt at stille handicappede i skyggen), så forventes det, at man uden diskussion slæber sig i støvet og trygler om tilgivelse. Ikke dermed sagt at det er sikkert, at man får tilgivelsen. En kvindelig feministisk video-blogger derovre ved navn Laci Green har fået dødstrusler, fordi hun i en alder af 18 år (for tre år siden) brugte slangordet, »tranny« for transseksuelle i en blog. Nogen faldt over den gamle blog ved et tilfælde - dengang havde hun været ukendt, nu var hun kendt. Og så var fanden løs i Laxegade. Uanset hvor meget hun tryglede om tilgivelse og bedyrede at hun bare havde været ung og dum og uvidende dengang og at hun aldrig kunne finde på at bruge ordet i dag, hjalp det ingenting. Tilgivelsen blev ikke tilstået og hun måtte gå under jorden i en tid...«

- »Men hvad gjorde DU?!«, råbte min veninde nu.

- »Ja, ja. Jeg skal nok komme til det. Suk. Jeg sagde, at jeg da godt kunne lægge opslaget op igen uden de kulturelle henvisninger, hvis de ville have. Og så postede jeg teksten igen bare uden de to gange, hvor jeg skrev »indvandrerbaggrund«. Men det blev de kun endnu mere vrede over...«

- »Hvorfor var det ikke godt nok at du redigerede henvisningerne til indvandrerbaggrund ud af dit opslag?«, spurgte min veninde.

- »Fordi de mente, at jeg ikke havde været underdanig nok og at det nærmest virkede som om jeg havde gjort det fordi jeg skulle og ikke fordi, jeg havde indset min fejl.... nemlig at jeg havde udtrykt mig racistisk«.

- »Jeg er altså ikke helt med mere«, afbrød min veninde irritabelt: »Du snakker hele tiden om debattører, der mener at noget er racisme. ... Men er everydaysexism-siden ikke et sted, hvor man fokuserer på at forholde sig til... ja, sexisme... og ikke racisme...?«

- »Jo, jo«, sukkede jeg, imens jeg tænkte at det kunne blive svært at forklare min veninde den nye kvindebevægelse. »Hmmm. Du forstår ikke reglerne. Der er kommet nye regler siden du og jeg engagerede os i feminismen. Der har været et generationsskifte. Everydaysexism-siden er tænkt som et sted, hvor man deler erfaringer med sexisme. Det med racisme kommer til at fylde så meget af en anden årsag: Den nye feminisme hviler på den magtkritik af den patriarkalske orden, som hedder »intersektionalitet«. Man kunne kalde den moderne kvindebevægelse for intersektionalitets-feminisme. Intersektionalitet vil sige, at mennesker bliver tilskrevet en gradueret værdi alt efter, hvor de befinder sig i den patriarkalske ordens hierakiske struktur: Øverst i hierakiet befinder sig den hvide, atletiske, yngre heteroseksuelle mand, som bliver tilskrevet den højeste værdi og nederst en ældre, farvet, homo - eller tansseksuel, overvægtig, handicappet kvinde. Feministernes projekt består jo i, at angribe den patriarkalske orden med henblik på at nivellere den uretfærdige op -eller nedskrivning af samfundsgruppers værdi.
Intersektionaliteten kommer derfor til at indebære, at hvide, heteroseksuelle feminister som udgangspunkt er en smule suspekte, da de som repræsentanter for en hvid hovedkultur befinder sig relativt højt oppe i den patriarkalske rangorden og dermed nyder privilegier på andre grupperingers bekostning. For at blive legitime, må de hvide feminister derfor gøre afbigt for, at der er nogle, der er endnu mere undertrykte af den patriarkalske orden, end de. For at opnå legitimitet må feministerne påtage sig ansvaret for alle minoriteters kamp - og ikke bare kvinders kamp. Det er jo derfor de er sådan efter hvide feminister som John Green, Lena Dunham og Caitlin Moran. Man mener ikke, at de har udvist den rette solidaritet med minoriteter. John Green kom for eksempel til at kalde den transseksuelle skespiller Laverne Cox fra »Orange Is The New Black« for »trans person« i stedet for »trans woman«. Og det udløste et heftigt raseri...

- »Altså kvindebevægelsen er nu blevet forpligtet til at kæmpe alle minoriteters kamp?«, udbrød min veninde. »Jamen findes der ikke minoriteter, som slet ikke går ind for kvinders ligestilling? Og skal feministerne så stadig påtage sig at kæmpe deres kamp?«

- »Ja, sådan forstår jeg det. Når jeg ser på, hvad der foregår i USA, får jeg da også mere og mere indtryk af, at der opstår en tyrannisk og rigid moral, der ofte flytter fokus fra kritikken af kvindeundertrykkelse.... til... ja, for eksempel spørgsmålet om hvorvidt de hvide feminister har forbrudt sig imod nogle af minoriteterne. Og dét fokus er mærkeligt. Det er jo ikke primært hvide feminister, der forfølger seksuelle minoriteter, handicappede eller farvede. Alligevel er det hvide feminister, der bliver lagt under luppen mere end andre befolkningsgrupper.
Men det er ikke kun det, at kvindebevægelsen nu er blevet forpligtet til at kæmpe alle minoriteters kamp, uanset hvordan disse minoriteter selv måtte se på spørgsmålet om kvindefrigørelse. I sin yderste konsekvens tilsiger intersektionaliteten, at den gruppering, som til enhver tid er lavest rangerende i det patriarkalske hieraki, har den højeste grad af legitimitet. Det vil sige, at jeg som hvid, heteroseksuel, fuldt førlig (bortset fra lidt smadder med knæet) kvinde er forpligtet til at vige for lavere hierakisk placerede personers virkelighedsopfattelse. Det er aldrig op til personer med en højere placering i hierakiet at afgøre om noget f.eks. er racisme eller ej. Det er suverænt den lavere placeret persons egen ret at afgøre det.«

- »Åååh. Vil det sige at det var debattører med en lavere placering i det patriarkalske hieraki, der klagede over at dit opslag var racistisk?«, spurgte min veninde sarkastisk.

- »Jeg kan godt forstå, hvis du synes at dette her er indviklet«, sukkede jeg. »Men... både ja og nej. Det var ikke gået op for mig, at jeg særligt var kommet til at genere gruppen af woc på everydaysexism-siden med mit opslag...«

-»Hvad er »woc« nu for noget!?«, indskød min veninde.

- »Woc er en forkortelse for »women of colour« og det er igen betegnelsen for »racialiserede kvinder«, det vil sige kvinder, der bliver set af omgivelserne som tilhørende en anden race end hovedkulturen...«

- »Hov stop lidt, siger du at farvede kvinder går under en gruppebetegnelse på everydaysexism-siden?«, udbrød min veninde. »Var hele pointen ellers ikke at protestere imod kategoriseringer af samfundsgrupper - og at race slet ikke måtte nævnes? Hvordan kan de så selv samtidig insistere på at ville gå under en samlebetegnelse ud fra hudfarve? Og hvordan kan de være så markant til stede samtidig med at du siger, at der ikke bliver lagt opslag ud om sexisme i indvandrermiljøer?«

- »Jamen spørg mig ikke«, vrissede jeg irritabelt. »Det er i hvert fald bare sådan: Gruppen af woc tog anstød af mit opslag. Men det var i realiteten vist nok blot to woc-debattører, det drejede sig om. Men da jeg som hvid, heteroseksuel feminist er relativt højere placeret i hierakiet end woc, betyder det altså, at woc har definitionsmagten. Det er kort og godt slet ikke op til mig at afgøre, om noget har været racisme. Og det gør sig sådan set også gældende for everydaysexism-sidens ADMIN-team. De må også underlægge sig wocs definitionsmagt...«

-»Hvad! Har everydaysexism-sidens ADMINteam deponeret retten til deres personlige dømmekraft hos woc?«, udbrød min veninde.

- »Ja, det ville jeg sige. ADMINerne refererede i hvert fald til wocs opfattelser som nogle, der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved, da de ekskluderede mig. Men de mener vel også, at det er rimeligt at definitionsmagten må tilhøre de, der føler sig generet (så længe de er lavere hierakisk placeret). For at svare færdigt på dit spørgsmål om hvem jeg blev angrebet af, så var langt majoriteten hvide debattører, der identificerede sig med woc. Men jeg kunne godt nok aldrig acceptere at give afkald på retten til min egen dømmekraft. Det gælder ikke kun i spørgsmål om racisme. Selv om jeg opfatter langt de fleste opslag på everydaysexism-siden som værende autentiske beretninger om sexisme, betyder det jo ikke at jeg nogensinde ville forpligte mig til på forhånd at anerkende ETHVERT opslag som et gyldigt udtryk for sexisme. Der er faktisk hjemlige feminister, der i tidens løb har klaget over sexisme offentligt uden at jeg syntes de har haft ret i deres klage. Skulle jeg så bare tage hovedet under armen og afgive min egen dømmekraft og sunde fornuft måske!? Det mener jeg virkelig er et skråplan - og uantageligt på enhver måde...«

- »Hahahaha. Nææææ, nej...«.

- »Ja, grin du bare. Men faktisk var det fordi jeg vedholdende nægtede at tilkende woc definitionsmagten til at afgøre, om der var tale om racisme eller ej, at jeg forbrød mig imod gruppens safe space, hvilket sammen med anklagen for racisme var udsmidningsgrunden.«

- »Nå ja. Hvad betød det der safe space?«

- »Det er efterfølgende gået op for mig, at jeg misforstod begrebet om safe space. Jeg troede at det betød, at der skulle være en solidarisk og anerkendende holdning til de medlemmer af sitet, som delte oplevelser med sexisme. Man skal ikke melde sig ind i everydaysexism-gruppen, hvis man grundlæggende er af den opfattelse, at sexisme ikke er et problem og at ligestillingen blev opnået den dag, vi fik lighed for loven. Dernæst troede jeg også, at safe space betød, at man ikke måtte dele andres debat og andres opslag uden for siden. Og jo, safe space betyder vel også disse ting. Men det var bare ikke gået op for mig, at safe space desuden betød, at man ikke må modsige lavere hierakisk placerede debattører og at uenighed ikke tillades. Ved dels at insistere på uenigheden og dels nægte woc (og de debattører, der støttede woc) definitionsmagten krænkede jeg dermed wocs safe space. Og det så groft, at sitet kom i et totalt oprør og krævede min eksklusion. Fordi everyday-siden ikke var et safe space mere så længe jeg var på den. Nogle følte sig endog kaldet til at fortælle woc, at de selv ville have ligget i fosterstilling hele natten og grædt, hvis det havde været dem«.

- »Og så ekskluderede de dig?«

- »Nej, ikke som det første. Først gik ADMINerne bare ind og lukkede for de to debattråde til mine to opslag. Det blev jeg ganske oprevet over, for jeg var rasende over at blive beskyldt for racisme og ville have mulighed for at protestere. Jeg følte at de lukkede munden på mig. Men sitets debattører fandt ikke, at det var en tilstækkelig reaktion og flere rejste efterfølgende krav om, at jeg burde ekskluderes.
Den følgende dag lagde jeg mit opslag ud på min egen facebookside under overskriften »Et feministisk uskyldstab«. Herved kom debatten til at fortsætte inde på min egen side. Dette vakte en ny flodbølge af vrede imod mig inde på everyday-siden. Nogle debattører startede det rygte, at jeg havde lagt hele tråden med navngivne debattørers replikker ud på min facebookside, selv om realiteten var at det alene var mit eget opslag, jeg havde lagt ud. Herefter nåede raseriet imod min person nye højder. Men alt det blev jeg faktisk først gjort bekendt med efter at jeg var blevet ekskluderet.«

- »Vil det sige at everydaysidens medlemmer sidder tilbage med det indtryk, at du har krænket gruppens safe space ved at dele andres navne og replikker på din egen side?«

- »Ja.«

- »Men kan du ikke bede ADMIN om at rette den misforståelse? Hvis de har ekskluderet dig fra siden sidder de jo tilbage med ansvaret for, at du ikke efterfølgende bliver dårligt behandlet, nu hvor du ikke selv har mulighed for at reagere«.

- »ARGH, det har jeg sgu da også prøvet! Det er bare ikke lykkedes mig at få dem til at forholde sig til mine henvendelser«.

- »Svarer de dig slet ikke?«

- »Jo, men først efter lang tid og så spørger de hver gang, hvad jeg vil, så jeg må forklare det hele forfra. Først skrev de tilbage, at de ikke kunne se, at der blev oprettet nogen misforståelse i tråden om mig efterfølgende min eksklusion. Men en af mine facebookvenner havde affotograferet tråden og sendt den til mig. Ellers havde jeg formentlig ikke anet noget om sagen. Suk, så måtte jeg jo gennemgå tråden med henblik på at pille de præcise replikker ud, som beviste at rygtet blev startet og aldrig dementeret. Men selv om jeg sendte dokumentationen lykkedes det mig alligevel ikke at få ADMINerne til at reagere. Jeg har skrevet til dem seks gange, tror jeg. Sidst spurgte de mig, hvad jeg kunne forestille mig, at der skulle stå på siden? Selv om jeg egl ikke kunne se, at det var op til mig at formulere en berigtigelse accepterede jeg alligevel at komme med et forslag for at få noget udvikling i sagen. Men det har bare afstedkommet ny tavshed. Det er fire dage siden at jeg skrev sidst. Nu er der næsten gået tre uger på den måde uden at misforståelsen er blevet korrigeret. Efterhånden har det mistet sin mening, fordi ingen mere kan huske, hvad der egl foregik. Folk har formentlig bare et billede af mig som hende racisten, der offentliggjorde andre debattørers navne og replikker på min Facebookside. Jeg har svært ved at forstå, at ADMIN på den ene side tager safe space så blodigt alvorligt, at det kaldes en krænkelse, bare man modsiger folk, man ikke har lov til at modsige, men ikke tager det alvorligt, hvis nogen fejlagtigt får skyld for krænkelser, de faktisk slet ikke har begået. Det er jo selvmodsigende«.

- »Må jeg se uddraget af den tråd, du sendte til ADMIN?«

- »Ja, værsågod. Fra og med femte replik er misforståelsen etableret som et faktum«. (Tråden er sat ind nederst i bloggen).

- »Gys, sikke en frygtelig tråd«, udbrød min veninde, da hun havde læst færdig. »De kalder dig jo direkte for racist. Men det kan sgu da ikke være racisme i lovens forstand af ordet - bare fordi du har tilladt dig at bruge ordet, »indvandrerbaggrund«?

- »Nej, jeg tror godt nok ikke, at de ville komme ret langt med en politianmeldelse«, grinede jeg.

- »Men er det så ikke injurier at beskylde dig for det?«, spurgte min veninde.

- »Spørg mig ikke. Jeg synes bare at enhver proportionssans er forsvundet og så generer det mig, at jeg ikke kan få ADMIN til at korrigere de direkte forkerte beskyldninger«.

- »Hvad vil du gøre, hvis ADMIN bare nægter at berigtige?«

- »Så vil jeg skrive om det på min egen blog. Andre måder kan jeg jo ikke få dementiet ud på. Men så har jeg refereret diskussionerne på everyday-siden i offentligheden. Og så går deres udsmidningsgrund i opfyldelse, hvis man kan sige det sådan«.

- »Mglp, historien er jo efterhånden helt kafkask. Hvad vil du dog opnå med al den ballade?«.

- »Jamen ikke noget bestemt bortset fra dementiet selvfølgelig. Jeg har bare fundet, at hele denne sag har givet anledning til nogle kritiske overvejelser over mulige faldgruber og potentielt dårlige udviklinger som knytter sig til intersektionalitets-feminismen, fordi jeg selv synes, jeg er stødt ind i det. Jeg vil tilbyde mine reflektioner til de, som måtte interessere sig. Oprigtigt talt er jeg kommet til at opfatte safe space som en problematisk kategori, fordi det får karakter af et tyrannisk dogme, der vil forhindre folk i at tænke og vurdere selv. Dertil kommer at safe space også betyder, at uenigheder ikke kan få lov til bare at blive stående over for hinanden. Og det må de kunne, mener jeg. Kravet om at man skal slæbe sig i støvet, udøve selvkritik og gøre bodsgang hver gang man bliver »called out« finder jeg også komplet uværdigt.

Jeg er skam grundlæggende meget enig i intersektionalitetens magtkritik, selv om jeg synes, at det også udarter i nogle pjattede kategorier engang imellem. Så som abelist. Hahaha. Eller speciesist, det er hvis man er sådan et chauvinistsvin, der insisterer på at spise dyr, tror jeg nok. Men uanset hvad, er det nødvendigt for hver ny generation af feminister at finde et nyt, præcist sprog for kvindeundertrykkelsen. Derfor bør man byde intersektionaliteten velkommen sammen med de andre greb og begreber i debatten udviklet med det formål at imødegå den antifeminisme, som snart har haft definitionsmagten over kønspolitik i de sidse tyve år. Men når intersektionaliteten udarter i, at de lavest placerede i hierakiet pr definition altid må have definitionsmagten over, hvornår noget er undertrykkelse, synes jeg også, at det bliver et problem.
Hvis man ser på, hvad det har betydet i USA (hvor de gerne er lidt foran os) fjerner det fokus fra bekæmpelsen af kvindeundertrykkelse og flytter det til spørgsmålet om de hvide feministers legitimitet - og frem for alt, deres sprogbrug. Feminismen risikerer at degenerere til et fantasmatisk sprogprojekt, hvor det primært gælder om at udrense alle de steder i sproget, der på nogen måde afspejler hovedkulturens forargelige kategoriseringer af mennesker - i stedet for at koncentrere sig om, at angribe kvindeundertrykkelsen og racismen de steder i samfundet, hvor den faktisk foregår. Det bliver til et totalitært krav om renhed i sproget. Og totalitære krav om renhed er aldrig godt.
For nu at tage min egen brug af ordet »indvandrerbaggrund« som eksempel: Formentlig oplever mange mennesker, at der klæber en eller anden form for lavstatus til ordet. Og derfor bliver de vrede på mig, der bruger det, og mener at jeg er en racist. De overser, at det måske kunne tænkes, at »indvandrerbaggrund« ikke var en nedsættende kategori i mine øjne. Og spørgsmålet er jo - som jeg sagde tidligere - hvilke kategorier, der overhovedet ER legitime, hvis »indvandrerbaggrund« ikke er? Forleden så jeg »Debatten«, hvor Johanne Schmidt-Nielsen i et væk talte om »mennesker med indvandrerbaggrund«. Er hun så også racist? Jeg faldt over en artikel for nylig, hvor forskere udtalte, at det overhovedet ikke ville være muligt nogensinde at finde en neutral måde at tale om indvandrere på.
(http://videnskab.dk/kultur-samfund/det-er-umuligt-tale-neutralt-om-indvandrere). Nøgternt set er der ikke noget nedsættende eller deklasserende i »indvandrerbaggrund«. Hvis der er en deklassering ligger den i de kollektive forestillinger, der med tiden er kommet til at knytte sig til indvandring. Man kan godt ændre ordet. Og det har man også gjort mange gange. I begyndelsen hed det f.eks. »gæstearbejdere«. Men der går aldrig ret lang tid, før de samme kollektive opfattelser knytter sig til det nye ord. Sproget er og bliver inficeret af de forestillinger, der f.eks. klæber sig til hovedkulturens konflikter med minoriteter - som de associationer, der nemlig kommer til at knytte sig til kategoriseringen af disse minoriteter. Så hvad skal man gøre? Jeg efterlyser robusthed og realitetssans i debatten. For mig at se, er det et stort problem, hvis man ikke mere kan læse indenad og i helheder, fordi man fokuserer på sproglige formaliteter og detaljer. Den sunde fornuft og proportionssansen forsvinder ud af billedet. Selv om der måske klæber sig uønskede forestillinger til ordet »indvandrerbaggrund«, bør man forholde sig til det fremsatte udsagn som helhed, (hele ordlyden i mit opslag samt den kontekst, hvori det fremsættes), hvis man vil vurdere, om dette er et usolidarisk udsagn eller ej. Det kan bare ikke lade sig gøre, hvis det hele kommer til at handle om, at der skal være en renhed i sproget, som ikke findes uden for det. Og det synes jeg er værd at sige«.

- »Det er da også bare dig i en nøddeskal«, erklærede min veninde. »Dig og din sædvanlige stridbare kompromisløshed«.

- »Ubetinget«, svarede jeg.

****

Uddrag af debattråd fra everydaysexism-siden, hvori den misforståelse etableres at jeg har delt debattørers replikker og identitet på min personlige Facebookside:

1) Debattør 1: Nu er emnet fra i går slået op på vedkomendes egen væg. Det synes jeg er virkelig ufedt (10:15)
2) Debattør 2: Det var sådan lidt træls at vågne op til at debatten nu faktisk var rykket ud af gruppen. Én ting er, at det kan blive svært at opfatte det som et safe space i lyset af debatten i går, men det var trods alt inden for en lukket kreds, og at detaljer herfra er blevet delt offentligt ud af gruppen, synes jeg er ubehageligt.
Jeg syntes at det bør være udsmidningsgrund at flytte en debat ud på egen offentlige væg på den måde. Det er en klar krænkelse af det lukkede forums status som safe space hvis man risikerer at diskussioner bliver gjort offentlige lige pludseligt. (12:57)
3) Debattør 3: Bare en tanke, ikke en opfordring til de i forvejen hårdt prøvede ADMINs, men jeg synes det bør være udsmidningsgrund at flytte en debat ud på egen offentlige væg på den måde. Det er en klar krænkelse af det lukkede forums status af safe space, hvis man risikerer at diskussionen bliver gjort offentlig lige pludselig (12:59)
4) Debattør 1: Plus at racismen nu kører videre for fuld udblæsning på hendes egen væg. (13:38)
5) Debattør 4: Nu refererer hun så direkte herindefra denne diskussion, jeg synes admins bør tage en nødbeslutning og ekskludere inden hun begynder at udlevere folk (13:40)
6) Debattør 5: Jeg har først nu opfattet at Jette har delt på egen væg. Så er der ikke mere diskussion. Hun skal smides ud omgående. (13:59)
7) Herefter ADMINS oplysning om min eksklusion (14:00)
8) Debattør 6: Jeg finder det EKSTREMT grænseoverskridende, og upassende at tråden er delt (sammen med folks navne og kommentarer) inde på Jettes side. Public endda. (14:08)
9) Debattør 7 henstiller til at man ikke bør diskutere personer, der er udelukket fra selv at kunne deltage i diskussionen. (20:42)
10) Debattør 8: Jeg opfatter klart denne gruppe som et safe Space, hvor vi samler og dokumenterer hverdags sexisme i Danmark. Teoretiske og dybsindige diskussioner med underliggende fløjkrige børe foregå i en anden gruppe. Her skal hverken vurderes eller dømmes. Karantæne eller udsmidning er fint med mig - der skal være klar beskyttelse af de, som modigt deler. Og ingen skal citeres eller offentliggøres udenfor gruppen. Kram og dejlig dag. (28.08. kl 14:45)«